Aktier med tab sælges ikke

Det kan være svært at indrømme en fejl – også overfor sig selv.

Indenfor investering kan manglende anerkendelse af egne fejl desværre resultere i store tab.

Problemstillingen opstår, når kursen på en aktie i porteføljen er faldet meget. Medmindre man erkender sin fejl og indser, at det var en dårlig investering, får man ikke solgt aktien. I stedet beholder man den i håb om, at den stiger igen. Håb er dog ikke en god strategi indenfor investering.

Aktieporteføljer skal nemlig overvåges og justeres løbende for at give det bedst mulige afkast. Det vil sige, at man med periodiske mellemrum bør vurdere sin portefølje og sælge de aktier, som man forventer giver et lavt afkast i fremtiden. I stedet skal man købe aktier, som man forventer et højt afkast på i fremtiden.

Der mange eksempler på aktier, hvor kurserne ligger lavt i mange år, eller måske aldrig stiger til det gamle niveau igen. Så er det en dårlig investering at holde fast i dem.

For at hjælpe sig selv til at vurdere, om man skal sælge eller beholde en aktie, kan man stille sig selv disse spørgsmål:

  • Hvorfor købte jeg aktien?
  • Hvad har ændret sig siden jeg købte den?
  • Påvirker ændringerne min beslutning om, at det er en god aktie at have i  porteføljen?

Især i tider med aktieuro er disse spørgsmål til sin aktiebeholdning vigtige. Det er nemlig ofte sådan at aktier, der klarer sig godt efter krisen, kan være nogen andre end dem, der klarede sig godt før krisen. Et eksempel kan være at kinesiske aktier klarer sig dårligere efter krisen, og amerikanske aktier klarer sig bedre. Et andet eksempel kan være at teknologiaktier klarer sig dårligere efter krisen, og bankaktier klarer sig bedre.

Læs om de 4 andre typiske investeringsfejl i urolige tider

Ønsker du nyheder fra
Falcon Fondsmæglerselskab?

  • DU FÅR BLANDT ANDET:

    • Tips til din porteføljepleje og formueforvaltning
    • Artikler om investering og investeringsstrategier
    • Indblik i vores porteføljer og deres afkast

    Ingen spam. Kun seriøse og relevante mails.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.