Bestyrelsesmedlem med erfaring indenfor salg og markedsføring

Virksomheden

Falcon blev stiftet som en Forvalter af Alternative Investeringsfonde (FAIF) i 2015, blandt andet med henblik på at forvalte en del af stifternes formue. Selskabets fokus var – og er stadig – at investere i børsnoterede aktier med udgangspunkt i kvantitative strategier, der implementeres ud fra systematiske investeringsprocesser.

En hovedkomponent i alle investeringsstrategierne er eksistensen af momentum i de finansielle markeder. På linje med value er momentum en akademisk veldokumenteret investeringsstrategi. Momentum er en påvist tendens til, at de aktier, som har klaret sig relativt bedst det seneste halve til hele år, har et højere forventet afkast det næste halve til hele år end dem, der har klaret sig dårligst.

Investeringsstrategierne blev oprindeligt udbudt via alternative investeringsfonde (AIF’er). I 2017 blev Falcon omdannet til et fondsmæglerselskab, og AIF’erne blev lagt over i det nystiftede selskab ”Investeringsforeningen Falcon Invest”, der er børsnoteret på Københavns Fondsbørs. Falcon Fondsmæglerselskab er investeringsrådgiver for Investeringsforeningen Falcon Invest, som i dag har 2 børsnoterede afdelinger og ca. 1.300 investorer. Begge afdelinger investerer udelukkende i aktier.

Falcon Danske Aktier Momentum, som har 4 Morningstar-stjerner og er blandt de allerbedste fonde, der investerer i danske aktier, målt på de langsigtede afkast. Falcon Brighter Future investerer i globale aktier med attraktive karakteristika, og med fokus på bæredygtighed.

Siden 2021 har Falcon Fondsmæglerselskab desuden tilbudt personlig og uvildig porteføljepleje. Kundernes porteføljer består oftest af aktiefonde og obligationsfonde, hvis indbyrdes vægtning fastlægges med udgangspunkt i kundernes risikoprofil og deres ønskede investeringshorisont. Porteføljerne består af ETF’er udbudt af internationale finanshuse, og Falcon tilbyder således en prisbillig porteføljeplejeløsning af høj kvalitet – dvs. med et højt serviceniveau, og med gode og robuste afkast.

Ønsket bestyrelsesprofil

Som led i Falcons vækstplaner og vores ambition om at være et af Danmarks førende fondsmæglerselskaber, hvor der er plads til både små og store kunder, ønsker vi at styrke bestyrelsen yderligere, med kompetencer indenfor salg og markedsføring.

Relevante kompetencer og erfaringer er:

  • Erfaring med salg og markedsføring af komplekse tjenesteydelser til forbrugere, gerne relevante finansielle produkter.
  • Erfaring med digital markedsføring
  • Erfaring med digitalt salg
  • Gerne erfaring fra den finansielle sektor (ikke et krav)
  • Kendskab til investering (dvs. viden om aktier, obligationer mv.)
  • Gerne viden om – eller praktisk erfaring med – porteføljeplejeprodukter til privatpersoner
  • Bestyrelseserfaring

Falcon Fondsmæglerselskab er Danmarks førende investeringsrådgiver indenfor multifaktor investering, og vi er specialister i momentum investering. Vi er under tilsyn af Finanstilsynet (FT ID 8321), og vi i har 5 medarbejdere på vores kontorer i Aarhus og København.

Hjemmeside: www.falconfms.dk

Hvis du er interesseret i at høre mere om Falcon Fondsmæglerselskab, er du velkommen til at kontakte:

  • Bestyrelsesformand Jesper Jarlbæk (email: [email protected] / tlf 22 20 21 75) eller
  • Administrerende direktør, stifter og medejer Thomas Knudsen (email: [email protected] / tlf. 40 41 20 18)

Ønsker du nyheder fra
Falcon Fondsmæglerselskab?

  • DU FÅR BLANDT ANDET:

    • Tips til din porteføljepleje og formueforvaltning
    • Artikler om investering og investeringsstrategier
    • Indblik i vores porteføljer og deres afkast

    Ingen spam. Kun seriøse og relevante mails.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.