Spørgsmålene er mange, når man investerer, og svarene er sjældent entydige. Ofte afhænger svarene af, hvem du spørger – og af hvilken avis, hjemmeside eller blogindlæg du læser.
I stedet for at forsøge at forudse fremtiden og handle værdipapirer på baggrund af en krystalkugle, baserer mange velhavere sig på professionel porteføljepleje. Her handles på baggrund af systematiske metoder, der på bedst mulig måde afdækker ukendte fremtidige risici under hensyntagen til investors økonomiske forhold, skatteforhold, risikoprofil og investeringshorisont.
I praksis varetages porteføljeplejen af eksperter ansat i banker eller af virksomheder, der er specialiseret i professionel porteføljepleje.
Porteføljepleje er relevant for alle investorer uanset formuens størrelse, især
Porteføljepleje er ikke relevant for
Ved design af porteføljen tager portefølje-manageren blandt andet hensyn til
Porteføljemanageren overvejer blandt andet følgende vedrørende porteføljens afkast:
Forventningerne baseres på en række analyser, herunder analyser af historiske data. Nogen inddrager desuden deres forventninger til fremtiden.
Porteføljemanageren overvejer blandt andet følgende vedrørende porteføljens risici:
En vigtig parameter er korrelationerne mellem udsvingene i de valgte investeringsfonde. Man foretrækker, at kursudsvingene udligner hinanden – ikke at de forstærker hinanden
Forventninger baseres på en række analyser, herunder analyser af historiske data. Nogen inddrager desuden deres forventninger til fremtiden.
Det er vigtigt at porteføljens risikoprofil ikke ændrer karakter i forhold til det ønskede.
Derfor foretages derfor rebalanceringer mellem porteføljekomponenterne med periodiske mellemrum. Dvs. at en skæv portefølje justeres, så den kommer i balance igen, for eksempel via
Der foretages altid årlige rebalanceringer og oftere, hvis der har vært store kursudsving.
En portefølje med en værdi på 2.000 tkr. er sammensat, så den har 40% obligationer (800 tkr.) og 60% aktier (1.200 tkr.).
Aktiekurserne falder herefter med 20%, mens obligationskurserne er uændrede. Værdien er nu 800 tkr. + 1.200 tkr. x 80% = 1.760 tkr., og fordelingen er 45.5% obligationer og 54.5% aktier. Denne porteføljesammensætning er skæv, idet risikoen og dermed det forventede afkast er for lavt i forhold til investors ønsker.
Der sælges derfor for 96 tkr. obligationer, som der købes aktier for. Fordelingen er herefter 40% obligatoner (704 tkr.) og 60% aktier (1.056 tkr.).
Aktierne stiger med 25% igen, hvorefter den samlede værdi er 704 tkr. + 1.056 tkr. x 125% = 2.024 tkr.
Uden rebalancering ville værdien have været 2.000 tkr. efter kursstigningen på 25%. Der er således tjent 24 tkr. (1,2%) ekstra i afkast ved at rebalancere, samtidig med at risikoprofilen har været som ønsket gennem hele perioden.
Det er vigtigt, at risikoprofilen fastholdes, når investor trækker penge ud af porteføljen eller tilføjer yderligere midler til porteføljen.
Udgangspunktet er derfor, at der sker pro-rata køb eller pro-rata salg af alle værdipapirer i porteføljen i disse situationer
Hvis risikoprofilen er skæv på det pågældende tidspunkt, handles der i færre papirer for at genoprette balancen på en omkostningseffektiv måde
Hvis der er tale om relativt små beløb, vil det desuden være omkostningseffektivt at handle ét eller få papirer i stedet for at handle pro-rata i hele porteføljen. Dette kan gøres uden at skævvride risikoprofilen