Hvad er porteføljepleje?

I stedet for at forsøge at forudse fremtiden og handle værdipapirer på baggrund af en krystalkugle, baserer mange velhavere sig på professionel porteføljepleje. Her handles på baggrund af systematiske metoder, der på bedst mulig måde afdækker ukendte fremtidige risici under hensyntagen til investors økonomiske forhold, skatteforhold, risikoprofil og investeringshorisont.

I praksis varetages porteføljeplejen af eksperter ansat i banker eller af virksomheder, der er specialiseret i professionel porteføljepleje.

Hvem har glæde af professionel porteføljepleje?

Porteføljepleje er relevant for alle investorer uanset formuens størrelse, især

• Dem, der ikke ønsker at bruge tid på at handle selv
• Dem, som erkender, at de er bedre til andre ting end til at tjene penge på investeringer i værdipapirer
• De tålmodige, der ”bare” gerne vil se formuen vokse støt, skridt for skridt
• Dem, der ønsker at fastholde porteføljerisikoen over tid, så risikoen for kursfald reduceres

Porteføljepleje er ikke relevant for

• Dem, der gerne vil handle selv, og som synes, at det er spændende at investere i aktier
• De ”utålmodige”, der gerne vil se, at der sker bevægelser og ændringer i porteføljen, alt efter hvad der står på forsiden af diverse nyhedsmedier

Investors forhold

Ved design af porteføljen tager portefølje-manageren blandt andet hensyn til

• Investors investeringshorisont og risikovillighed (dvs. ønsker/krav til kursudsving)
• Investors forventede indtægter fra andre kilder end investeringerne og det forventede privatforbrug i de kommende år
• Investors skattemæssige situation, eksempelvis skattemæssige fordele/ulemper ved forskellige typer af investeringer
• Investors alder, civilstand og øvrige familieforhold
• Eventuelle arveforhold. Ønsker investor eksempelvis at bruge hele opsparingen selv? Eller er planen, at noget af formuen overgår til arvingerne?

Porteføljeafkast

Porteføljemanageren overvejer blandt andet følgende vedrørende porteføljens afkast:

• Historiske afkast på aktivklasser og velunderbyggede forventninger til fremtidige afkast: Aktier forventes for eksempel at have større langsigtede afkast end obligationer og virksomheds-obligationer forventes at have større langsigtede afkast end statsobligationer
• De forventede omkostninger i de valgte investeringsprodukter
• Forventninger til hvor meget afkastet typisk kan variere i forhold til benchmark (tracking error)
• Forventninger til afkastets størrelse i forhold til kursudsving (sharpe ratio)
• Forventninger til afkastenes absolutte størrelse; hvad er muligheden for at slå benchmark?
• Forventninger til hvordan forskellige investeringsprodukter kan komplementere hinanden i porteføljen

Forventningerne baseres på en række analyser, herunder analyser af historiske data. Nogen inddrager desuden deres forventninger til fremtiden.

Porteføljerisiko

Porteføljemanageren overvejer blandt andet følgende vedrørende porteføljens risici:

• Spredning på forskellige aktivklasser, for eksempel aktier, obligationer, kontanter og ejendomme
• Spredning på forskellige aktieudvælgelsesmetoder, for eksempel value, momentum og indeks
• Spredning på forskellige obligationstyper, for eksempel statsobligationer og virksomhedsobligationer
• Spredning på forskellige geografiske regioner og sektorer

En vigtig parameter er korrelationerne mellem udsvingene i de valgte investeringsfonde. Man foretrækker, at kursudsvingene udligner hinanden – ikke at de forstærker hinanden

Forventninger baseres på en række analyser, herunder analyser af historiske data. Nogen inddrager desuden deres forventninger til fremtiden.

Rebalancering

Det er vigtigt at porteføljens risikoprofil ikke ændrer karakter i forhold til det ønskede.

Derfor foretages derfor rebalanceringer mellem porteføljekomponenterne med periodiske mellemrum. Dvs. at en skæv portefølje justeres, så den kommer i balance igen, for eksempel via

• Rebalancering mellem aktivklasser
• Rebalancering mellem aktieudvælgelsesmetoder
• Rebalancering mellem geografiske regioner og sektorer

Der foretages altid årlige rebalanceringer og oftere, hvis der har vært store kursudsving.

Rebalancering – Eksempel

En portefølje med en værdi på 1.000.000 kr. er sammensat, så den har 40% obligationer (400.000 kr.) og 60% aktier (600.000 kr.).

Aktiekurserne falder herefter med 30%, ligesom de gjorde i 2020 under sundhedskrisen, mens obligationskurserne er uændrede. Værdien er nu 820.000 kr. (400.000 kr. + 600.000 tkr. x 70% = 420.000 kr.) og fordelingen er 48,8% obligationer og 51,2% aktier.

Denne porteføljesammensætning er skæv, idet risikoen og dermed det forventede afkast er for lavt i forhold til investors ønsker.
Der sælges derfor for 72.000 kr. obligationer, som der købes aktier for. Det vil sige at porteføljens risikoprofil øges.  Fordelingen er herefter igen 40% obligationer (328.000 kr.) og 60% aktier (492.000 kr.).

Aktierne stiger tilbage til niveauet før sundhedskrisen (+42,8%), hvorefter den samlede værdi er 328.000 kr. + 492.000 kr. x 42,8% = 1.030.857 kr.

Uden rebalancering ville værdien have været 1.000.000 kr. efter kursstigningen på 42,8%. Der er således tjent 30.857 kr. (3,1%) ekstra i afkast ved at rebalancere, samtidig med at risikoprofilen har været som ønsket gennem hele perioden.

Hævninger og indskud

Det er vigtigt, at risikoprofilen fastholdes, når investor trækker penge ud af porteføljen eller tilføjer yderligere midler til porteføljen.

Udgangspunktet er derfor, at der sker pro-rata køb eller pro-rata salg af alle værdipapirer i porteføljen i disse situationer

Hvis risikoprofilen er skæv på det pågældende tidspunkt, handles der i færre papirer for at genoprette balancen på en omkostningseffektiv måde

Hvis der er tale om relativt små beløb, vil det desuden være omkostningseffektivt at handle ét eller få papirer i stedet for at handle pro-rata i hele porteføljen. Dette kan gøres uden at skævvride risikoprofilen