Når aktiemarkederne er urolige og kurserne svinger kraftigt, glemmer mange deres investeringsstrategi, og de investerer i stedet ud fra mere eller mindre irrationelle følelser.
Når aktiemarkederne falder kraftigt, og man kan se sin opsparing blive mindre og mindre for hver dag der går, opstår der en trang til at sælge sine aktier ofte. Så ved man i det mindste hvad tabet er, og så er man sikker på, at man ikke taber mere.
Panik-salg er ikke baseret på objektive investeringsanalyser, men er en psykologisk overreaktion der skyldes investors frygt, og ønsket om at begrænse sit tab.
Problemet er ikke at man sælger aktierne. Problemet opstår først når aktierne stiger igen. For det gør de altid.
I vores artikel “Det kan være dyrt at stå på sidelinjen” viser vi, at man ikke skal sælge sine aktier når der er aktieuro. Og hvis man har gjort det, gælder det om at købe ind igen hurtigst muligt.
Desværre sker panik-salg altid efter at aktiemarkederne er faldet meget, og mange ender derfor med at sælge tæt på bunden. Man spekulerer naturligt nok over hvornår man skal købe aktier igen, og mange får det ikke gjort i tide.
Andre får solgt aktierne i god tid inden markedet rammer bunden. Så går spekulationen på om man bør genkøbe aktierne når de er faldet yderligere. Eller skal man købe dem når de er på vej op igen? Og hvor meget skal de være steget før man køber dem igen? Disse spekulationer ender også tit i at man udskyder beslutningen til der er ro igen – og aktierne er steget stegt til et højere niveau end det man solgte på.
Aktiestigninger sker ofte lige så hurtigt som aktiefald, og det ender desværre ofte med at aktierne genkøbes til en højere kurs end det man har solgt dem.
I vores artikel “Det kan være dyrt at stå på sidelinjen” viser vi, at man ikke skal sælge sine aktier når der er aktieuro. Og hvis man har gjort det, gælder det om at købe ind igen hurtigst muligt.
Det kan være svært at indrømme en fejl; også overfor sig selv. Indenfor investering kan manglende anerkendelse af egne fejl desværre resultere i store tab.
Problemstillingen opstår når kursen på en aktie i porteføljen er faldet. Medmindre man indrømmer sin fejl og erkender at det er en dårlig investering, får man ikke solgt aktien. I stedet beholder man den i håb om at den stiger igen. Håb er dog ikke en strategi, og man bør i stedet sælge de dårlige investeringer, tage tabet og købe nogen bede aktier, så man hurtigst muligt kan genvinde det tabte.
Denne type fejl er meget udbredt, og der mange eksempler på aktier hvor kurserne ligger lavt i mange år, eller måske aldrig stiger til det gamle niveau igen. Og så er det en dårlig investering at holde fast i dem.
I tider med aktieuro, vil de aktier, der klarer sig godt efter krisen ofte være nogen andre end dem, der klarede sig godt før krisen. Det kan være at nogen lande der klarer sig bedre end andre (eksempelvis at kinesiske aktier klarer sig dårligere, og amerikanske aktier klarer sig bedre) eller at nogen brancher der klarer sig bedre end andre (eksempelvis at teknologiaktier klarer sig dårligere og bankaktier klarer sig bedre).
For at opnå det bedste afkast er det vigtigt at satse på de rigtige aktier, og hvis man ikke sælger de dårlige aktier fordi der er et urealiseret tab, kan man ikke købe de succesfulde aktier. Man har med andre ord taberne i porteføljen, hvor man i stedet burde have vinderne.
Resultatet af at man investerer ud fra følelser, fremfor fakta, er at man tjener væsentligt mindre end man havde mulighed for.
Ifølge Morningstars Mind-the gap analyse for 2021, har private investorer i de seneste 10 år tjent mellem 1,2% og 3,9% mindre om året ved at investere i aktier, end de ville have tjent ved at købe en investeringsforening der dækker samme investeringsunivers som de investerer i (eksempelvis sektorer, aktier fra bestemte lande, globale aktier osv).
Som følge af effekten af renters rente, vil en afkastforskel på 2%, ved investering af 1 mio.kr. i globale aktier, resultere i en afkastforskel på 300.000 kr. efter 10 år.
I stedet for at blive nervøs i tider med aktieuro, skal man se tingene i det store perspektiv. Nedenfor ses aktieuroen i janaur måned 2022. I det lange perspektiv er det krusninger på overfladen:
Her er vores tre bedste råd til at undgå investeringsfejl i urolige tider:
I Falcon Porteføljepleje undgår kunderne at tabe penge som følge af investeringsfejl. Det gør de fordi vi forvalter kundernes opsparing efter velafprøvede, strukturerede og nedskrevne investeringsstrategier.
Klik her hvis du kunne du tænke dig en gratis investeringsplan baseret på din egen økonomi
Klik her hvis du vil vide mere om Falcon Porteføljepleje