Investeringsrådgivning

Hvis du har en investérbar formue på mere end 2 mio.kr. tilbyder vi individuel og uforpligtende investeringsrådgivning, baseret på dine personlige formueforhold og dine ønsker til investeringsrisiko.

Hos Falcon Fondsmæglerselskab er vi eksperter i investeringsstrategier baseret på momentum. Men for os er kundernes risikospredning vigtig, og vi benytter derfor altid mindst én investeringsstrategi mere end vores egen momentumstrategi, når vi udarbejder et skræddersyet investeringsforslag.

Når du vælger os, får du et anderledes og uforpligtende tjek af din investeringsportefølje med fokus på netop din risikoprofil og din investeringshorisont. Investeringsforslaget vil altid blive præsenteret på et personligt møde.

Du kan vælge at lade os stå for den løbende formuepleje – i din nuværende bank – eller du kan vælge at lade vores investeringsforslag være et enkeltstående input til din egen formuepleje.

Ønsker du at høre mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte kundedirektør Morten Trebbien på 23 64 79 28 eller via e-mail.