Disse 5 investeringsstrategier giver overnormale afkast: Kvalitet, momentum, størrelse, value og volatilitet.
Nogen investeringsmetoder er bedre end andre.
Intuitivt vil mange mene, at systematiske investeringsmetoder er bedre end usystematiske- eller tilfældige metoder. Det er dog ikke altid tilfældet – det afhænger af, hvilken metode, der investeres efter.
Der er forsket meget i hvilke metoder, der systematisk og kontinuerligt kan sikre investor bedre afkast end afkastet af det investeringsunivers, der investeres i – dvs. indeksafkastet.
Forskningen viser, at der kun er fem investeringsmetoder, der på pålidelig og systematisk vis kan sikre et afkast, der er bedre end indeksafkastet. De er baseret på disse 5 investerings-strategier:
Kilde: Professor Kenneth R. French. Data er baseret på amerikanske aktier, opgjort i USD inkl. geninvesterede udbytter, og simuleret for perioden nov. 1963 til 2019. Der er ikke taget højde for skatter og handelsomkostninger. Historiske afkast er ikke en garanti for det fremtidige afkast, og simulerede afkast er hypotetiske. Der tages forbehold for fejl.
Hvis man investerer systematisk ved hjælp af en af de fem investeringsstrategier, kan der opnås et højere risikojusteret afkast sammenlignet med en indeksinvestering, hvor alle aktier i et indeks købes.
Derudover kan der også opnås bedre risikospredning på totalniveau, når man bruger forskellige flere forskellige strategier til aktieudvælgelsen i den samme portefølje. Det skyldes, at de fem strategiers afkast ikke svinger synkront, hvorfor kursudsvingene i et vist omfang udligner hinanden.
Multistrategi investering er således særdeles attraktivt for aktieinvestorer. Multistrategi investering er dog relativt komplekst uden de rette investeringsværktøjer, og mange forfalder derfor desværre til at investere efter én enkelt strategi – typisk Value, da denne strategi er intuitivt nem at forstå. Falcon Porteføljepleje er baseret på multistrategi investering.
Kvalitetsselskaber er i denne sammenhæng defineret som selskaber, der er finansielt stærke, dvs. med stabil indtjening, høj indtjeningsmargin og en stærk balance med lav gældsandel.
Der er dog lidt mere uenighed om præcis hvilke parametre, der er de bedste at måle på for at definere ”kvalitet”. Afhængig af porteføljemanageren kan kvalitet også inkludere afkast på den investerede kapital, virksomhedens vækst og store udbyttebetalinger.
At aktier i høj-kvalitets selskaber har højere afkast end lav-kvalitets selskaber er veldokumenteret i litteraturen.
Over de sidste 25 år har investering i kvalitetsselskaber i gennemsnit givet et merafkast på 3,1% om året i forhold til en passiv investering i verdensmarkedsindekset.
Aktier med lav volatilitet (defensive aktier) har mindre kursudsving end aktier med høj volatilitet.
Der er flere grunde til at aktier, der udvælges ud fra denne strategi har overnormale afkast på langt sigt:
En af dem er, at mange (private) investorer opfatter aktiemarkedet som et lotteri og søger større afkast gennem investering i relative risikofyldte (volatile) aktier. Prisen på disse aktier bydes derfor op og konsekvensen er, at defensive aktier systematisk er undervurderet, hvilket leder til over-performance.
Over de sidste 25 år har aktier med lav volatilitet i gennemsnit givet et merafkast på 0,7% om året i forhold til en passiv investering i verdensmarkedsindekset.
Momentum er en påvist tendens til, at de aktier, som har klaret sig relativt bedst det seneste halve til hele år, har et højere forventet afkast det næste halve til hele år end dem, der har klaret sig dårligst.
En momentumstrategi gør dermed op med den traditionelle forestilling om, at historiske kurser ikke indeholder nogen form for information, som der kan investeres efter.
Ifølge en række forskere, bl.a. Fama & French, er Momentum-strategien den strategi, der giver det største merafkast, og denne strategi er derfor en værdifuld komponent i forbindelse med multistrategi investering.
Over de sidste 25 år har momentum-aktier i gennemsnit givet et merafkast på 4,1% om året i forhold til en passiv investering i verdensmarkedsindekset.
Man anvender en Small Cap strategi fordi der er påvist en tendens til, at aktier i små selskaber (small cap) har et højere forventet afkast end aktier i store selskaber (large cap).
Der er ikke en entydig forklaring på denne strategi’s merafkast, men det skyldes formentlig, at man som investor bliver belønnet ved at tage den større risiko, det er at investere i små illikvide selskaber frem for store og mere likvide selskaber. En supplerende forklaring er, at små selskaber har nemmere ved at realisere og påvise (procentvis) vækst end store selskaber.
En interessant nuance er, at man i praksis handler imod denne strategi (dvs. short’er den), når man investerer i indeksfonde, idet index-fonde er opbygget modsat: De består primært af de allerstørste selskaber, da aktieindeks indeholder de største selskaber, og da de herudover er vægtet efter de pågældende selskabers markedsværdi.
Over de sidste 25 år har small cap aktier i gennemsnit givet et merafkast på 1,2% om året i forhold til en passiv investering i verdensmarkedsindekset.
Value-strategien er baseret på en overbevisning om, at aktier, der er billige i forhold til selskabernes underliggende- eller reelle fundamentale værdi, har et højere forventet afkast end aktier, der er værdiansat højt.
Der er ingen entydig metode til at vurdere, hvorvidt en aktie er dyr eller billigt, men oftest anvendes regnskabmæssige nøgletal som f.eks. cash flow, indtjening i forhold til markedsværdi (P/E) og udbytte i forhold til markedsværdi (dividend yield).
En mulig forklaring på det overnormale afkast er, at billige virksomheder typisk har mindre stabile resultater og højere gældsandel, hvilket investorerne kun kan acceptere, hvis de får højere afkast. En anden mulig forklaring er, at investorer har en tendens til at undgå aktier, som har haft dårlige afkast i den nærmeste fortid (faldende aktiekurser).
Over de sidste 25 år har value-aktier i gennemsnit givet et merafkast på 2,8% om året i forhold til en passiv investering i verdensmarkedsindekset.
I perioden fra 2010 til 2020 var value-aktier dog ikke en attraktiv investering: I denne periode gav value-aktier et gennemsnitligt mindre-afkast på 2,7% om året, sammenholdt med en passiv investering i verdensmarkedsindekset. Siden slutningen af 2020 har value-aktier igen klaret sig bedre, hvilket illustrer at investeringsstrategiernes mer- eller mindre-afkast svinger over tid.