Hold balancen og opnå gode afkast

En af de mest værdiskabende investeringsteknikker er at foretage en systematisk rebalancering af porteføljen med jævne mellemrum. Det sikrer, at man optimerer afkastet uden at gå på kompromis risikoprofilen.

Med udgangspunkt i konkrete beregninger beskriver vi nedenfor, hvordan dette gøres i praksis. Rebalancering kunne eksempelvis have øget investeringsafkastet med 3,1% under sundhedskrisen i 2020.

Hvad er rebalancering?

Hvis man ønsker en robust investeringsportefølje uden alt for store kursudsving, skal man investere i en pulje af aktiver med forskellige risikoprofiler og forskellige afkastprofiler. Herved spredes risikoen.

Hvis man ønsker en portefølje der er likvid, det vil sige at den kan sælges igen med kort varsel, kan man eksempelvis investere i en kombination af følgende aktiver:

  • Statsobligationer med kort eller lang varighed
  • Virksomhedsobligationer med kort eller lang varighed
  • Aktier der afspejler verdensmarkedsindekset
  • Aktier udvalgt fra forskellige geografiske områder, eksempelvis USA og Europa
  • Aktier der er udvalgt ud fra forskellige investeringsstrategier, eksempelvis value, momentum, kvalitet og lav volatilitet
  • Aktier udvalgt fra forskellige brancher, eksempelvis aktier i teknologiselskaber eller energiselskaber

Eksempel: I det følgende tages udgangspunkt i en investor med en relativt forsigtig risikoprofil og en relativt kort investeringshorisont. Vedkommende har derfor valgt at have en portefølje med 40% lav risiko i form af korte statsobligationer og 60% høj risiko i form af aktier, der afspejler verdensmarkedsindekset.

Kort fortalt er en rebalancering det man gør for at opretholde den valgte balance mellem de forskellige aktivtyper, selv om kurserne på aktier og obligationer svinger over tid.

Lav risiko giver lave afkast

Det ene formål med rebalancering er at løse det problem, der opstår, når aktiekurserne bevæger sig anderledes end obligationskurserne.

Hvis aktierne eksempelvis falder med 30%, vil der være for mange obligationer i porteføljen og for få aktier. Effekten af at der er for få aktier i porteføljen er, at porteføljen har for lav risiko.

Når porteføljens risiko er for lav, vil det have den effekt, at det langsigtede fremtidige afkast bliver for lavt. Det skyldes, at investeringsafkast skabes ved at investere i risikoaktiver. Uden risiko, intet afkast.

Som investor er det derfor lige problematisk, om investeringsrisikoen er for lav, eller om den er for høj.

For at øge risikoen vil ovennævnte eksempel-investor sælge ud af sine obligationer og købe aktier i stedet.

Eksempel, fortsat: Investors portefølje starter med at have en værdi på 1.000.000 kr., der er investeret med 40% i obligationer og 60% i aktier:

  • Obligationer: 400.000 kr. (40%)
  • Aktier: 600.000 kr. (60%)

I eksemplet falder aktiekurserne herefter med 30%, ligesom de gjorde i 2020 under sundhedskrisen, mens obligationskurserne er uændrede. Porteføljen har nu en værdi på 820.000 kr.:

  • Obligationer = 400.000 kr. (48,8%).
  • Aktier = 420.000 kr. (51,2%)
    Beløbet er beregnet som 600.000 kr. x (1- 30%) = 420.000 kr.

For at genoprette balancen på 40% og 60% mellem obligationer og aktier sælges obligationer for 72.000 kr. (8,8% af den samlede portefølje), og pengene anvendes til at købe aktier for. Fordelingen er herefter denne:

  • Obligationer: 400.000 kr. – 72.000 kr. = 328.000 kr. (40%)
  • Aktier: 420.000 kr. + 72.000 kr. = 492.000 kr. (60%)

Tjen penge på aktieuro

Det andet formål med rebalancering er at opnå højere afkast ved at udnytte det forhold, at værdipapirer svinger i værdi over tid. Efter store kursgevinster kommer store kurstab, og omvendt.

Eksempel, fortsat: Efter sundhedskrisens aktiefald på 30% steg aktiemarkederne igen. På relativt få måneder var de tilbage på niveauet før sundhedskrisen, og nu er de væsentlig højere værdiansat end før krisen.

Et aktieindeks der falder med 30% fra indeks 100 til indeks 70 vil være tilbage på det oprindelige niveau hvis det stiger med ca. 42,86% fra indeks 70 tilbage til indeks 100.

I eksemplet vil porteføljens værdi herefter udgøre 1.030.872 kr.:

  • Obligationer: 328.000 kr.
  • Aktier: 702.872 kr.
    Beløbet er beregnet som 492.000 kr. x (1+42,86%) = 702.872 kr.

Efter aktiefaldet på 30% og en stigning tilbage til det oprindelige niveau, vil den samlede portefølje på 1.000.000 kr. derfor være steget til 1.030.872 kr.

Det svarer til et merafkast på 3,1% som udelukkende er skabt ved at rebalancere porteføljen to gange.

Hvorfor er det ikke så nemt i praksis?

Selv om det umiddelbart virker nemt og rigtigt at gøre, er der desværre mange investorer, som ikke rebalancerer deres portefølje.

Det er der flere grunde til.

For det første ved man ikke hvad fremtiden bringer. Vil kursfaldene eller kursstigningerne fortsætte? Og hvor længe? Eller vil markedet snart vende? Og hvornår?

Da man ikke kender svarene på disse spørgsmål, kan man ikke vide hvornår det er bedst at rebalancere porteføljen, og man bliver derfor nødt til at gøre det systematisk ud fra et sæt investeringsregler, man selv definerer. Eksempler kan være

  • Man rebalancerer hvert år
  • Man rebalancerer hvert kvartal
  • Man rebalancerer når aktiekurserne er stegt eller faldet med eksempelvis 25%
  • Man rebalancerer når porteføljens aktieandel er eksempelvis 10% for høj eller for lav
  • En kombination af ovennævnte regler

I en travl hverdag er det temmelig vanskeligt, eller i praksis umuligt, at opretholde en sådan systematik. De fleste får derfor aldrig, eller sjældent, rebalanceret deres egen portefølje – og oftest på en usystematisk måde.

For det andet er der psykologiske udfordringer, eller barrierer, ved at rebalancere sin portefølje i urolige tider.

Når aktiemarkederne er faldet med eksempelvis 20-30%, er der stor uro og nervøsitet i markederne, og mange investorer vil være i tvivl om, hvorvidt aktierne vil falde mere, og om de nogensinde stiger tilbage til det oprindelige niveau igen.

Udfordringen er, at det er i dette marked man skal sælge sine sikre aktiver (obligationer) for at købe flere risikoaktiver (aktier). Det er noget, som de fleste har svært ved at gøre i praksis.

Men hvis man derimod venter med at rebalancere til uroen er forsvundet og kurserne er steget igen, giver rebalancering ingen værdi.

Konklusion

Hvis man ønsker at investere som de professionelle, skal man rebalancere sin portefølje på en systematisk måde.

Det sikrer, at investeringsafkastet øges og porteføljen altid er sammensat uden for høj eller for lav risiko i forhold til det man ønsker.

Det er ikke beregningsmæssigt svært at rebalancere sin portefølje, og det er derfor noget alle kan gøre.

Det kræver dog, at man kan overkomme de to praktiske udfordringer: Rebalancering skal ske systematisk, uden undtagelser, og at man må ikke lade sig påvirke af de psykologiske udfordringer, der er ved at handle aktier i urolige tider.

Hvis man ikke ønsker at stå for dette arbejde selv, kan man vælge en kapitalforvalter til gøre arbejdet. I Falcon tilbyder vi dette i Falcon Porteføljepleje.

Tilbage til artikeloversigt.

Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.