Opnå merafkast med momentum

Hos Falcon er vi eksperter i den evidensbaserede og akademisk anerkendte momentumfaktor.

Vi anvender risikojusteret relativt momentum i vores aktiebaserede fonde og en kombination af relativt og absolut momentum i vores balancerede fond. Investeringsrammen spænder mellem et fokus på udelukkende danske aktier til globale aktieeksponeringer samt investering i flere aktivklasser.

Vi har også lanceret et globalt mandat, der forener ønsket om en fornuftig risikospredning og et attraktivt langsigtet afkast ud fra en momentumstrategi med ønsket om investering i de selskaber, som er de bedste indenfor ansvarlighed og bæredygtighed.

baggrunden for MOMENTUM

Baggrunden for eksistensen af momentum i de finansielle markeder forklares typisk ud fra investoradfærd. Der er akademisk konsensus for, at markedsdeltagererne er underlagt en lang række bias, som skaber ubalancer i forhold til den fundamentale værdi af et finansielt aktiv.

Dette er illustreret i grafikken nedenfor. Illustrationen viser kursen for en fiktiv aktie. Samtidig vises også en teoretisk fundamental værdi for aktien. I praksis er denne sande fundamentale værdi ukendt for markedsdeltagerne.

FRA UNDERREAKTION…

Momentumeffekten opstår ved, at et selskab for eksempel aflægger et godt regnskab, som ændrer den fundamentale værdi markant.

Denne ændring gør, at selskabets aktie nu er massivt undervurderet, men der sker kun en begrænset reaktion fra markedsdeltagerne. Situation kaldes også underreaktionsfasen. Underreaktionen består dels i et forankringsbias og en dispositionseffekt.

Forankringsbias betyder, at markedsdeltagernes syn på aktien er forankret i alt det dårlige, der er hændt tidligere. Det kan eksempelvis være en serie af nedjusteringer fra selskabet, som har presset kursen. Når der endelig kommer en opjustering, indarbejdes denne nye information ikke hurtigt i kursen. Det skyldes, at markedsdeltagerne er langsomme i forhold til korrekt at justere deres fundamentale syn på aktien, fordi det er forankret i den dårlige historik.

Dispositionseffekten indebærer en tendens til at tage profitten hurtigt og lade tabene akkumulere for længe. Det skyldes, at mennesker er risikosøgende i forhold til tab og risikoaverse i forhold til gevinster.

Så dels underreagerer markedsdeltagerne på den fundamentale ændring, hvilket mindsker købspresset og det begrænser kursstigningen. Dels sker der et salgspres, fordi dem som reagerede på ændringen skynder sig at sælge, når de har profit. Det dæmper også kursstigningen.

…TIL OVERREAKTION

Efter underreaktionsfasen begynder aktien at udvise momentum. Aktiens kursudvikling relativt til andre aktier er en indikation om, at der nu er opstået en situation, hvor der er nogle bias og begrænsninger i markedet, som forhindrer en aktie i at nå sin fundamentale værdi. Gennemsnitligt vil denne ubalance udligne sig til momentuminvestorens fordel i form af, at aktien når sin sande værdi og mere til.

Der starter overreaktionsfasen – gennem flokmentalitet og et bekræftelsesbias. Efterspørgslen på aktien øges, fordi markedsdeltagerne søger mod de samme investeringer. Samtidig søger de primært information, der bekræfter deres hypoteser om aktiens potentiale. Overreaktionsfasen kan vare længe og meget længere end de fleste forventer.

En momentuminvestor skaber et merafkast ved systematisk at gøre det modsatte af flertallet: lader profitten løbe og tager tabet relativt hurtigt.

KOMBINATIONEN AF MOMENTUM OG VALUE

At investere ud fra momentum er også kendt som faktorinvestering, hvor der udvælges aktier med bestemte favorable karakteristika (faktorer), der over tid har belønnet en disciplineret og langsigtet investor. En anden kendt og meget veldokumenteret faktor er valuefaktoren.

Valueinvestering handler om at se igennem den kortsigtede pessimisme, der kan opstå omkring en akties forringende fundamentale værdi. Momentuminvestering handler i stedet om at se gennem den kortsigtede pessimisme, der kan opstå omkring en akties forbedrede fundamentale værdi.

Value og momentuminvestering er derfor hinandens modsætninger og komplementerer hinanden godt i opbygningen af en robust portefølje. De klarer sig typisk godt på forskellige tidspunkter, hvilket giver en diversifikationseffekt i form af et bedre risikojusteret afkast.