Hvis man har en strategi med 60% aktier og 40% obligationer, og aktiemarkedet falder med 30%, ligesom det gjorde under sundhedskrisen i 2020, vil aktieværdien falde betydeligt, og obligationsværdien vil være nogenlunde konstant. Porteføljens aktieandel vil falde fra 60% til 51,2% og obligationsandelen vil stige fra 40% til 48,8%.
Den samlede portefølje er derfor nu for lidt risikofyldt, idet der er færre aktier end planlagt. Porteføljen skal derfor tilpasses (rebalanceres) ved at gøre det kontra-intuitive, nemlig at sælge obligationer og købe aktier – selv om der er aktieuro.
Efter rebalanceringen har porteføljen igen fordelingen 60% aktier og 40% obligationer. Når aktierne stiger tilbage til niveauet før sundshedskrisefaldet, vil den samlede portefølje være 3,1% mere værd, end den var før aktieuroen. Klik her for at se beregningerne og læse mere om rebalancering.
At gennemføre sine rebalanceringer systematisk og med hyppige mellemrum kræver at man arbejder struktureret med sine investeringer.
Det kan være udfordrende, men fordelen er åbenlys: Man får konverteret aktieuro fra noget man taber penge på, til noget som man tjener penge på. Jo større aktieuro, jo mere kan man tjene.
Hvis man har besluttet at eksempelvis 25% af sin aktieportefølje skal være i danske aktier, kan man tjene penge på kursafvigelser mellem Danmark og resten af verden, ved at rebalancere mellem disse to typer af aktier.
I Falcon Porteføljepleje undgår kunderne at tabe penge som følge af investeringsfejl. Det gør de fordi vi forvalter deres opsparing efter anerkendte og velafprøvede investeringsmetoder.
Modtag en gratis investeringsplan, baseret på din egen økonomi
Modtag mere info om Falcon Porteføljepleje