Hvem er Falcon?

Medarbejdere

Job hos Falcon

Vores historie

Artikler om investering

Juridiske dokumenter

Vi søger erfaren formue- og investeringsrådgiver

 

Det går stærk i Falcon: Vi får flere og flere kunder, og vi forvalter nu mere end 1 milliard kroner i vores investerings- og porteføljeplejeløsninger.

Kunne du tænke dig at være en del af vækstrejsen? Vil du arbejde i en virksomhed, hvor dine gode idéer ikke bremses af unødigt bureaukrati og tunge beslutningsprocesser? Foretrækker du at rådgive kunder, der selv kommer til dig og faktisk lytter? Og vil du have friheden til at gøre det ordentligt uden at være pålagt specifikke produkter, du skal sælge?

Hvis ”ja”, har du nu mulighed for at blive en af vores nye formue- og investeringsrådgivere på vores kontor i Aarhus.

Du vil, i samarbejde med dine kolleger, komme til at arbejde med både formuerådgivning og investeringsrådgivning for mange forskellige kunder – lige fra enkeltpersoner og familier, til selskaber og fonde.

Du bliver en del af et team på 11 medarbejdere, heraf 4 i kundeteamet, hvor ordentlighed, ærlighed og grundighed er nøgleord, både internt blandt medarbejderne, og eksternt i serviceringen af vores kunder og i samarbejdet med vores partnere.

Personlig og faglig profil:

  • Du har minimum 5 års erfaring fra et lignende job.
  • Du har stor lyst til at gøre en positiv forskel for vores kunder.
  • Du har gode evner inden for præsentation og formidling til forskellige kundesegmenter.
  • Du udstråler energi og gejst og har en struktureret tilgang til dit arbejde.
  • Du har lyst til at arbejde i en mindre organisation.
  • Du har evner og lyst til at udvide dit forretningsmæssige netværk.
  • Du har erfaring med både at etablere nye kundeforhold og vedligeholde stærke, langvarige relationer til eksisterende kunder.

Kundeteamet, som du vil blive en del af

Morten Trebbien
Kundedirektør & Rådgiver

Jesper Rask
Investeringsrådgiver

Joan Thind Nielsen
Formue- og investeringsrådgiver

Sara Barret Henckel
Controller

Om teamet

I Falcons kundeteam har vi, såvel som i resten af organisationen, en stærk holdånd, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Det gør, at vi altid kan holde et højt fagligt niveau over for vores kunder. Tonen på kontoret er uformel og ærlig, men altid ordentlig og respektfuld. Vi tror på, at glade medarbejdere avler glade kunder.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og inspirerende job i en mindre og dynamisk finansiel virksomhed, hvor der ikke er langt fra den gode værdiskabende idé til handling.
  • Et job, hvor du ikke behøver at lave ”cold calling” for at få nye kunder.
  • Et job, hvor formålet er at skabe langvarige kunderelationer, som er givende, både for dig og for kunderne.
  • Medejerskab i Falcon Fondsmæglerselskab, blandt andet via vores medarbejderaktieprogram.

Lyder jobbet spændende, er du velkommen til at sende din ansøgning med relevante bilag til kundedirektør Morten Trebbien ([email protected]). Du er også velkommen til at ringe til ham på 23 64 79 28, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Falcon Fondsmæglerselskab A/S er underlagt tilsyn af Finanstilsynet

Vi er investeringsrådgiver, formuerådgiver og porteføljeforvalter for privatpersoner og deres familier. Vi er også investeringsrådgiver for 3 børsnoterede investeringsfonde med ca. 3.000 investorer: Falcon Danske Aktier, Falcon Brighter Future og Annox Kvant Globale Aktier.

Vi udbyder investeringsløsninger til alle via Falcon Invest og Annox Kvant.

Vi yder personlig og uvildig porteføljepleje via Falcon Porteføljepleje.

Vi rådgiver om formueforhold og formueforvaltning via Falcon360.