Efter flere uger med fald på aktiemarkederne, gav en stigning i verdensindekset på 6%, den sidste uge i maj, fornyet optimisme blandt verdens investorer.
“Er bunden nået? Er det værste indregnet?” spørger mange.
Forsøg på succesfuldt at forudsige toppe og bunde i aktiemarkedet er en særdeles svær disciplin. Man kan være heldig én gang eller to. Har man været heldig, vil de (mange) gange man efterfølgende tager fejl hurtigt ødelægge værdien af heldet.
For langsigtede investorer er det også et irrelevant spørgsmål. Det er alligevel umuligt at besvare. Stiller man 5 økonomer det samme spørgsmål, vil man få 10 forskellige svar, siges det. Med andre ord kender ingen svaret, selvom mange gerne vil udtale sig om det.
Markedsudviklingen har, de seneste mange år, forkælet investorerne med et højt afkast. Havde man investeret i et indeks med globale aktier ultimo 2011, ville man 10 år senere have opnået et afkast på næsten 300%.
I år er det gået den anden vej, hvilket (igen) har skabt bekymringer blandt mange investorer.
Som investor er det derfor en fordel at have et sæt grundregler for sin investeringsadfærd. En af de bedste regler er altid at fokusere på dét, man kan kontrollere.
Vi har ikke kontrol over verdens begivenheder, men vi har kontrol over, hvordan vi selv agerer. Uro i verden bør derfor ikke lede til ændringer i din risikoprofil. Risikoprofilen tager netop højde for, at der altid vil være uro. Udsigt til at man bliver arbejdsløs, alvorlig sygdom i familien eller skilsmisse kan til gengæld give anledning til en ændring i risikoprofilen.
Vi har også kontrol over noget andet: Vores forventninger til fremtiden.
Som vist ovenfor har afkastene de seneste 10 år været høje. Historien viser dog, at vi ikke kan forvente det samme de næste 10 år.
Nedenstående grafik viser 10 års afkastet for amerikanske aktier siden 1950. Én prik angiver det foregående 10 års afkast (x-aksen) og det efterfølgende 10 års afkast (y-aksen).
Når det foregående 10-års afkast har været lavt, for eksempel mindre end 5% årligt, har det efterfølgende 10-års afkast typisk været højt. Den seneste 10-års periode startede netop med et afkast, der før havde været lavt (blå prik).
Nu går vi til gengæld ind i en ny 10-års periode efter 10 år med høje afkast (blå søjle). Her viser grafen, at udfaldsrummet stiger væsentligt.
Man kan derfor med god ro i maven forvente lavere afkast. Det skal man ikke blive overrasket over, og det behøver man ikke eksperter til at vurdere eller udtale sig om.
Det er helt normalt, at aktiemarkederne falder – endda nogle gange voldsomt. Hvis de ikke gjorde det, ville det være risikofrit at investere. Risikofrie investeringer med et højt afkast findes ikke.
Er man en risikovillig og langsigtet investor, som mener, at virksomhederne vil fortsætte med at innovere og skabe vækst, er aktier stadig det, man bør investere i. Det er uanset pandemier, despoters hensynsløse ageren, stigende renter eller inflation. Man kan alligevel ikke time sine investeringer efter gode og mindre gode perioder.
Sørger man løbende for at investere noget af sin opsparing, udnytter man markedets cyklicitet. Man investerer således både, når det forventede afkast er lavt, og når det er højt. På den måde tager man kontrol over noget, man ellers ikke kan kontrollere.